behandling

 

Hvad sker der?


Jeg starter behandlingen med en kort indledende samtale, hvor du fortæller lidt om, hvorfor du er kommet. Derefter foregår behandlingen på briksen.

Jeg kalder det kropsterapeutisk massage, fordi behandlingen både kan løsne fysiske og psykiske blokeringer.

Nogle gange taler jeg med klienten under behandlingen for at understøtte processen, men behandlingen går primært via kroppen.

Jeg gør altid mit bedste for at helhedsoplevelsen er en tryg, positiv oplevelse, der går så langt som hver enkelt krop og sind er klar til.

Hvordan føles det?


Optur via kroppen !

Det er min beskrivelse, men det er forskelligt hvordan folk oplever det. Her er nogle typiske reaktioner:


Fysiske reaktioner

  1. -Ro og hvile i kroppen

  2. -Forbedret vejrtrækning

  3. -Midlertidig svimmelhed og summen i kroppen pga. øget gennemstrømning og udskillelse af affaldsstoffer.

  4. -Forløsning / lindring af fysiske smerter

  5. -Oplevelse af smerte inden forløsningen kommer.

  6. -Kroppen arbejder videre med at afbalancere sig selv efter behandlingen

  7. -Bedre kontakt til kroppens fysiske behov som fx søvn, tørst, stræk, bevægelse og bestemte fødevarer.


Psykiske reaktioner

  1. -Føle mere velvære

  2. -Føle sig til stede i kroppen og fri af tankerne

  3. -Større kropsbevidsthed

  4. -Kontakt til stærke følelser og humørskift undervejs og/eller et døgns tid efter behandlingen

  5. -Mere energi og handlekraft

  6. -Forøget lyst til, samt skærpet evne til, at mærke, forholde sig til og udtrykke sine egne følelser

  7. -Føle sig mere stabil og stærk psykisk på længere sigt

Behandling hos krOptur

Behandlingen hos krOptur følger body-SDS-systemet 100%. For dig, der aldrig har prøvet en body-SDS-behandling, kan du her læse lidt om, hvad der sker.  

krOptur, ved Karin Almer Nielsen - Body-SDS behandling og træning.

Adr: Skoven 311, Gammel Hareskovvej 311b, 3500 Værløse, Tlf: + 45 60 77 25 16, email: info@kroptur.dk.

svaret ER i din krop

Dine fysiske spændinger, dine eventuelle smerter og dine konkrete problemer fortæller om dine tanker og følelser, og omvendt. Dette er også historien om, hvor du har været og hvad du har behov for nu. Når vi lærer at mærke vores krop, læse dens signaler, stole på dem og handle på dem, får vi det bedre og bedre.


Jeg kan støtte dig, vække din kropsbevidsthed og til dels guide dig, i det omfang du selv søger denne læringsproces, både fysisk og psykisk, for det kan være overvældende og forvirrende at prøve at gøre alene, når man ikke er vant til det. Nogle mennesker har kun brug for én behandling - de fleste har glæde af flere - og mange bruger behandlingerne jævnligt, for at holde kontakten til kroppen, og komme overbelastning i forkøbet.


Man kan godt få det værre i en periode før man får det bedre. Når skuden begynder at vende, vil du til gengæld føle dig meget stærkere og i stand til at fortsætte på egen hånd. Hele vejen igennem er det reelt dig der gør arbejdet, og tager ansvaret for dit eget velbefindende.