udtalelser

 

Nadia: “Kropsterapi hos Karin har været en enormt givende rejse fra mit rationelt tænkende jeg, der snildt analyserer mine egne psykologiske problemstillinger, til mit følende jeg, der længe har været forsømt. Det har både været grænseoveskridende, men også vigtigt ikke at behøve at forklare alting med ord, og stole på mine egne sanser i stedet for at bedøve dem. Det har været en rigtig god støtte gennem en periode, hvor der er sket store forandringer i mit liv og min måde at se mig selv på.

Før jeg startede var jeg lidt nervøs for om Body-sds var meget voldsomt og gør ondt, men jeg synes at Karin har været virkelig klar i spyttet om, at det er mig, der sætter grænserne, og det har været rigtigt trygt. - De varmeste anbefalinger herfra.”      

Mads, 39 år : “Jeg kan i hvert fald anbefale en body-sds behandling. Det gør bare godt! :)”

Linda, 29 år : “ Karin, du er så vild. Ikke nok med at der blev løsnet godt op i kroppen og kom gang i systemet, så bliver der trykket liige på et bestemt punkt og tårerne pisker ud, og ting jeg havde holdt tilbage kom ud. Dejligt forløsnede”

Gitte, 35 år : “ Min tur på briksen var en helhedsoplevelse for krop og sjæl. Jeg blev bevidst om ømhed og spændinger i muskler og led, som jeg ikke tidligere har været opmærksom på. Jeg følte at hele kroppen var i fokus under behandlingen - fra hoved til tå. Jeg kunne mærke min krop reagere og løsne op.

Efterfølgende følte jeg mig afslappet og alligevel helt opfyldt af fornyet energi. Jeg mærkede en sammenhæng mellem krop og sind. Jeg skal helt klart på briksen igen.”

Elin, 45 år : “Kan anbefales. Tak for god behandling, Karin.”

Jacob, 47 år : “Jeg hopper også gladelig op på briksen igen og igen. Jeg fornemmer virkelig at Karin har flair for det hun laver, og så er hun stærk!

Her kan du læse hvad nogle klienter mener om behandling hos krOptur.

krOptur, ved Karin Almer Nielsen - Body-SDS behandling og træning.

Adr: Skoven 311, Gammel Hareskovvej 311b, 3500 Værløse, Tlf: + 45 60 77 25 16, email: info@kroptur.dk.

Amira, 38 år: “Karin har hjulpet mig meget. Sidst jeg var til behandling var jeg lige kommet hjem efter et ophold i Kurdistan og var meget bekymret, både over situationen, hvor der i dag er krig, og over at se hvordan det påvirker min mor. Efter massage hos Karin følte jeg mig lettet og til stede her i Danmark. Karins behandling forebygger både fysisk og psykisk. Tusinde tak for hjælpen Karin!”

Basima, 36 år: “Du har hjulpet mig til at slippe af med smerten i min krop og du er vidunderlig. Tak for dig.”

Birgith, 47 år: “Karin sætter en ramme op og skaber muligheden for at gå på opdagelse i sit psykiske selv. Så mens min fysiske krop løsnes op og får luft, får jeg, via Karins indsigt, fat i skyggesiderne af mig selv. Med særlig blød og dog dybdegående hånd går Karin gennem kroppens univers og giver én følelsen af at blive genkendt og rummet. Hun provokerer der hvor det er nødvendigt og er hele tiden støttende og nærværende. Tusinde tak for en helt igennem unik behandling.”

Mariam, 35 år: “Du har givet sundhed, velvære og styrke til min krop. Jeg har lært mange gode ting af din behandling, fx at jeg skal huske at trække vejret! Tak til dig og dine hænder med body-sds”